Vi har igennem de seneste mange år arbejdet med energirådgivning for vores kunder, hvorved de har opnået store besparelser på driften af deres anlæg.
Der er i dag endnu større fokus på at nedbringe energiforbruget på opvarmning af bygninger, og drift af andre tekniske procesanlæg, dels af hensyn til miljøet, men især på grund af hastigt stigende energipriser.
Vi er i dag tilsluttet energikontrolordningen for fjernvarmeanlæg FjR-ordningen, som er en serviceordning, der kvalitetssikres af Teknologisk Institut. Vi har ligeledes samarbejde med Udvikling Fyn's energirådgivning, som ligeledes tilbyder gennemgang af bygningens energiforbrug, og hvor Nordisk Klima fremkommer med gode løsninger til minimering af energiforbruget.
Vi er ligeledes tilsluttet VENT-ordningen, som er en certificeret ordning for servicering af ventilationsanlæg. Ordningen er kvalitetssikret af Teknologisk institut. VENT-ordningen omhandler systematisk vedligeholdelse af ventilationsanlæg, og giver kunden en udførlig tilbagerapportering af hvordan anlæggene har det, hvad der er udskiftet, og hvordan energiforbruget udvikler sig.
Vi kan tilbyde at udføre alle de arbejder der er forbundet med optimering af bygningens energiforbrug, da vi udfører alle former for vvs-installationer, ventilation, automatikstyringer og tømrerarbejder, herunder efterisolering af lofter og vægge.
Vores mangeårige erfaringer med optimering af driften på varme- og ventilationsanlæg har medført, at vi kan hente store besparelser, uden store investeringer.
Vi tilbyder at gennemgå de eksisterende installationer for dig, og udarbejde en rapport samt tilbud på ændringer, som kan danne beslutningsgrundlag for dig.
Vores ingeniører og energiteknikere står til rådighed i forbindelse med planlægning af energiprojekter. Der tænkes specielt på praktiske løsninger, pris, kvalitet og driftsomkostninger.
Hør mere om energioptimering
Jesper Mørk-Pedersen
Direkte tlf. 2168 1148
› Till kontaktsiden